Det var for nogle, ikke mindst spillerne i TMT, en bombe der sprang, da Jan Paulsen blev slået hjem og Michael Wollesen blev sat i stilling som cheftræner. Wolle tog straks sin faste makker gennem mange år, Lars Hemmsen med i sit trænerteam, mens Rene ‘Nisse’ Hansen fortsatte som målmandstræner. En rigtig stærk, lokal sønderjysk trio.
Efter de to første kampe skrev vi om de lange dyre udfald der kostede point. Det må man sige at der er kommet styr på. I de to seneste kampe, hjemme mod Grindsted, hvor de første fem minutter efter pausen var eneste udfald, og udekampen mod Vendsyssel hvor udfaldende ikke kostede, så må man sige at der er sket en stor udvikling på holdet.
Wolle fortalte i et videointerwiev efter den første træning, at spillerne skulle involveres mere og have større ansvar, og man kan bare se en kæmpe udstråling og en glød i deres øjne. Der er sket noget meget positivt med spillerne og det er der Wolleefekten kan ses.
Nu drager holdet til Maribo på søndag. I den hal har TM Tønder leveret store præstationer. Der løbes stærkt i TMT og man er ikke bange for at lave fejl. Hos TMT Red Support, der vildt gerne ville have været i hallen og bakke op, tror vi på at drengene tager point med hjem, det ku’ være så fedt.