TMT Red Support startede i sin tid som en fanklub, der skulle støtte TM Tønder Håndbold i medgang og modgang. Det er der på ingen måde lavet om på og vi deltager i samtlige hjemme som udekampe, med stor passion og vindermentalitet. Selv om alle udekampe er lange dagsture, står vi og bakker holdet op, hver eneste gang.
Vi vil gerne kunne favne alle og gør derfor et stort stykke arbejde i bestyrelsen for at give plads til alle. Vi arbejder hele tiden på at øge vores netværk af sponsorer, så vi kan holde priserne nede på et lavt leje, så alle kan deltage. Desuden laver vi ture til andre begivenheder, som EM/WM i Boxen, Ishockey VM, Bundesligakampe, Biografture, Vinsmagning og meget andet. Vi skaffer biletterne og man skal sådan set bare tilmelde sig.
Alt dette betyder så at vi har rigtig mange medlemmer og i sæson 25/26 ser det ud til at vi for første gang nogensinde når 300 medlemmer i vores fanklub, hvilket betyder at vi er landets tredie største fanklub, målt på medlemmer. Det er vi rigtig stolte af.
Men vi læner os ikke tilbage og er tilfredse af den grund. Vores målsætning er at øge samarbejdet mellem Elite, Bredde og Fanklub. Med andre ord så sætter vi alt ind på at gøre Ungdomsafdelingen / Foreningsdelen mere synlige, ved at øge samarbejdet med dem. Ungdomsspillere vil således få uddelt gavekort, så de gratis kan deltage på to ture med TMT Red Support og de bestemmer selv hvordan det skal gøres, men vi har da nogle ideer til, hvordan det kan gøres.
Når man er med på disse ture er man også velkommen til at være med til at slå på tromme for holdet og være en del af Red Support for en dag og så giver vi naturligvis en Cola. Vinder TMT, takker vi for hjælpen og giver en omgang på vejen hjem.