Vi rejser os ved det træ, hvor vi faldt, for vi er TMT

Vi rejser os ved det træ, hvor vi faldt, for vi er TMT

Axel Larsen viste sig flot frem mod TSØ.      Foto: Torben Lund

TM Tønder tabte hjemme med 33-37 mod TSØ, tirsdag aften. At påstå at TMT spillede dårligt, det får i os absolut ikke til. TM Tønder mødte bare et på dagen, rigtigt stærkt hold fra Lolland, der stod rigtigt godt i forsvaret og havde to meget velskydende backs i angrebet. Vi var nødt til at satse med noget syv mod seks og det gik i perioder lidt galt, men nu rejser vi os på søndag, ved det træ hvor vi faldt, i Tønderhal 2.

HC Midtjylland kommer til Tønder, et hold der kun har tabt tre af de første 12 kampe og det skaber respekt. flere gange har de virkelig ikke spillet specielt godt, men de har en evne til at vinde disse kampe, de er uhyre effektive i de tætte kampe. Nederlagene er faldet mod Skive, Århus og Lemvig, men de måtte også nøjes med det ene point i Give, på en af de dage hvor spillet ikke kørte. På holdkortet i HCM finder vi fire tidligere TMT spillere, Simon Egtved, Livio Klausen, Malte Pedersen og Nicolai Snogdal. Deres topscorer er playmaker Emil Jensen med 67 mål, mens venstre fløjen og straffekastskytten Anton Bramming har scoret 64 gange.

For at slå HC Midtjylland skal rigtig mange ting lykkes. Alt det sædvanlige med at stå stærkt i defensiven, redninger og kontraløb, bliver særdeles vigtige, men aller vigtigst bliver formentligt fysikken. Vi skal virkelig formå at køre dem trætte, for de har ikke det bredeste hold i rækken. Omvendt har de jo heller ikke været igennem en opslidende midtuge kamp, og det kan blive deres fordel. Vi tror dog på at TM Tønder har de nødvendige resurcer til endnu en svær kamp og så vil vi gerne fremhæve Axel Larsen, der tirsdag aften viste, at når der skal spilles duelspil, så skal han måske med i angrebet, der er han virkelig stærk.

Vi skal have spillet en kamp på vore præmisser, på søndag, med fart og med masser af fysiske dueller og redninger.

Fanzone: 13.30

Kampstart: 15.00