Rækken kan knække på midten, hvis TMT slår LTH på søndag.

Rækken kan knække på midten, hvis TMT slår LTH på søndag.

For tredie gang på 12 dage spiller TM Tønder hjemme i Tønderhal 2 og ingen andre har spillet så mange hjemmekampe som os, hvilket naturligvis skydes en fremrykket kamp mod TSØ. Denne gang er det Lemvig/Thyborøn – LTH der kigger forbi og de har revanche til gode, da TM Tønder vandt med hele 33-25 i den omvendte kamp, i aller første runde. Det var en kamp mellem to hold der havde skiftet meget ud, men hvor det også var tydelig at TMT stadig havde A-kæden at trække på, det havde LTH ikke.

Lemvig/Thyborøn er et ret forandret hold, der siden den gang har solgt sin aller største stjerne, topscorer Mads Thymann, der nåede at score 70 mål i de 9 kampe han spillede. Det kan være både godt og ondt med en enkelt spiller der er så meget bedre end holdet. Han scorer selvfølgelig mange mål, men det kan være svært at gøre holdet homogent, når en enkelt spiller tager så meget ansvar, som Løgumklosterdrengen gjorde i Lemvig. I de ni kampe med Thymann hentede LTH ni point, mens det er blevet til fire point i de tre kampe uden ham.

LTH har generelt svinget meget og har bl.a. som det eneste hold vundet i Kolding, en præstation som hverken TM Tønder eller Skive har kunnet gøre dem efter. Sammen med HC københavn er de også det eneste hold der har tabt i Rækker Mølle, hvilket skete i forrige weekend med et klart nederlag på 32-26. Ellers har de fleste af deres resultater været forventede og for nyligt slog de HC Midtjylland med ni mål, i deres første kamp uden Tymann. Topscorer i deres nuværende trup er Ole Ellegaard og Mathias Bitch, med henholdsvis 68 og 63 mål.

Der er absolut ingen tvivl om at TM Tønder igen vil bruge fysikken til at slide deres modstander op. Rutinerede Nicolai Pugholm og Mads Emil Møller skal nok få deres kampe inde på stregen, men vi har jo to andre pragteksemplarer på den plads, så vi burde kunne slide ham op. På resten af pladserne burde vi have en fysisk fordel og kan vi samtidig formå at holde tempoet oppe, så burde vi kunne trække fra i de sidste 20 minutter af kampen, præcis som i den første kamp, hvor vi vandt de sidste 20 minutter med 16-10.

Men for at slå LTH, kræves der en god indstilling fra 1.minut. De må ikke få færten af at der er noget at hente og publikum skal som altid op på den helt store klinge, så vi kan pace spillerne fremad. En sejr til TM Tønder kan, selvfølgelig afhængig af andre resultater, betyde at rækken knækker mellem nummer 6 og nummer 7. Vi håber at vi ses på søndag klokken 15.00 i hallen og allerede klokken 13.30 i Fanzonen.