Vi prøver endnu engang, for første gang at ramme 7 rigtige, det er slet ikke så nemt endda og runden indeholder hele fire 50-50 kampe.
HØJ – Stoholm: 1 Det må simpelthen være en af sæsonens mest sikre hjemmesejre. HØJ Elites sejre bliver mere og mere sikre og selv om Stoholm vandt en flot hjemmesejr over AGF, så bliver det kattens leg med musen i nordsjælland.
Køge – Lemvig: 1 Anderledes spændende bliver det i Køge, hvor de velspillende sjællændere netop har slået Odder i en fire point kamp. Kampen mod Lemvig bliver endnu en af samme kategori, da kun et enkelt point skiller dem ad. Umiddelbart synes det ikke at Lemvig har fundet deres niveau endnu og vi forventer en hjemmesejr i en tæt kamp.
Rækker Mølle – Vendsyssel: 1 Endnu en 50-50 kamp udspilles i Rækker Mølle. Hjemmeholdet har spillet en god sæson, og må anses som lille favorit. ESV har især leveret på hjemmebane, deres to udesejre har været mod Stoholm og AGF. Vi tror derfor at hjemmebanen bliver afgørende og pointene bliver i Vestjylland.
Midtjylland – Grindsted: 1 Vi går med endnu en hjemmesejr, fordi Grindsted har haft en noget usikker sæsonstart. De har dog også haft et rigtig svært program, men HC Midtjylland spiller virkelig godt og hjemmebanen i Herning må gøre en lille forskel i dette midtjydske derby.
AGF – Sydhavsøerne: 2 AGF skuffede stort mod Stoholm og er nu bundprop i rækken med nul point. Det bliver der ikke lavet om på mod et særdeles formstærkt hold fra Maribo. Stensikker udesejr, også selv om der måske kommer en trodsreaktion fra Århusianerne.
Århus – Norddjurs: 1 Et østjysk lokalopgør mellem Århus, der har skuffet en smule og Norddjurs der har været en positiv overraskelse. Vi tror at de to seneste nederlag til Århus, vil give dem lidt ekstra tænding. Og de er trods alt et bedre hold end Norddjurs, der modsat er et hold man aldrig må undervurdere. Endnu en 50-50 kamp, hvor hjemmebanen må give Århus en lille fordel.
Odder – TM Tønder: 2 Odder Håndbold har det rigtig svært og det passer fint med vores bud (før sæsonstart) på at Odder er en af nedrykningskandidaterne. Det er på hjemmebanen, de skal forsøge at finde de nødvendige point. Det bliver ikke i denne uge, TM Tønder er særdeles formstærke og er klare favoritter i Odder.
