Rune Schrøder skal i gang med sin 3.sæson i denne omgang. I alt er det blevet til mange flere for MUIF drengen.
Rune skal først og fremmest byde ind med en god slat rutine til de mange unge drenge. Derudover kan vi se at hans forsvarsspil er blevet bedre over årene, men det er mest som skytte han har sin force. Rune kan vende en kamp fuldstændig ved at gå ind og banke fem bolde i kassen på 10 minutter og går man ikke frem på ham, så skyder han jo vildt godt. Rune har også et godt blik for sine holdkammerater, så han er altså en vigtig brik for holdet.
Derudover så er Rune en god straffekastskytte, især de vigtige, afgørende straffekast.
