Mickey Olah kom til TM Tønder som en usleben diamant og nu hvor han går i gang med sin 3.sæson er der ikke rigtig ændret på det.
Mickey ville i de fleste 1.divisionsklubber for længst være blevet en stamspiller, men i TMT er konkurrencen i bagkæden bare virkelig hård, ikke mindst på venstre back. Når det så er sagt så ser vi en spiller der jo egentlig har det der skal til. Han har størrelsen, fysikken, farten og skud repertoiret og især hans håndledsskud er rigtig stærkt.
Mickey er stadig under udvikling og fører sig flot frem på andetholdet, mens der også er minutter på førsteholdet. Der er bestemt krummer i knægten og en dag brager han igennem, det er vi sikre på.
