Før TMT skulle spille mod FIF, var der kaldt til fanzone, og fra start var det med Livio og Thomas. Livio har jo kontraktudløb og vi vidste jo godt at han ikke kunne fortælle det store, da intet er offentliggjort. Han kunne dog fortælle at han ikke selv vidste 100% hvor han kommer til at spille i næste sæson. Desuden spurgte vi ind til, at når han nu er så dygtig, for det synes vi at han er, hvorfor han så ikke scorede flere mål. Hertil kunne Livio så fortælle at han altid har været en spiller der gør medspillerne gode, fremfor selv at spille. Endeligt fortalte han at de to år han har været i Tønder har været en kæmpe oplevelse for ham, og han ville klart anbefale TMT for andre unge spillere.
Thomas Clausen var en lidt anden historie. han stoppede efter forrige sæson, men allerede en trediedel inde i sæsonen kom han retur, ifølge ham selv fordi det kriblede i fingrene. Han fortalte også at det kunne være svært at komme ind i rytmen igen, når man ikke havde været med i pre-sæsonen. Og så var det jo også et helt forandret TMT han var kommet tilbage til, efter den korte pause, så der skal man lige i gang igen. Vi stak selvfølgelig lige lidt til at han ikke havde skudt så meget efter comeback’et og efterfølgende smadrede han tre mål ind på tre skud mod FIF, så der fik vi da svar på tiltale.
Efter en optakt til dagens kamp, skulle de to spillere til møde med holdet og vi fik snakket de to seneste kampe igennem. Og vi var især særdeles tilfredse med indsatsen i Rækker Mølle, der nok manglede nogle bærende spillere, men det ændrede ikke på at TMT havde spillet en strålende kamp, med flot angreb i 1.halvleg og flot forsvar i 2.halvleg.
Herefter kom Sportchef Steen Thomsen ind og fortalte lidt om hvad han pusler med, og han kunne fortælle at han havde været igang med næste sæson, praktisk talt lige siden denne sæson startede. Der forhandles med spillere om forlængelser, så vi ikke står om godt et år med 12 mand med kontraktudløb. Derfor ser vi spillere, der lige nu forlænger med et år. Og netop her giver Projekt 26 sponsoraterne mening, da disse jo støtter på længere aftaler. Steen fortalte også om at Anton var oprigtig ked af at skulle forlade TM Tønder, men han kunne bare ikke få det hænge sammen, på grund af mødepligt på den uddanelse han skal i gang med. Steen fortalte mange flere spændende ting i Fanzonen, så husk at dukke op, hvis i vil have det hele med.
Kampen kort fortalt, så var TM Tønder bare bedre end FIF, til de ting som FIF ellers er rigtig gode til. Vi var også bedre til det som vi er rigtig gode til og så var Rune Schrøder bare i et helt fantastisk spillehumør. 11 mål på 12 skud og en række assister. Rune spillede den perfekte kamp og var helt klart kampens spiller, til trods for at både Magnus Siim og Mathias Nikolajsen var storspillede og resten også leverede en flot kamp. 36-29 stod der på tavlen til sidst og det var ikke et eneste mål for stort, vi var jo bedst til det hele. Vi sætter flueben ved en perfekt søndag og håber at vi kan tage det gode spil med til Herning på fredag, hvor vi kommer rigtig mange fans.