Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen. TM Tønder 2 har en keeper på et særdeles højt niveau. Han er opvokset i Højer og han hedder Mads Mortensen. En stille og rolig slank fyr, med begge ben solidt plantet på den sønderjyske jord, men at skyde en fedtet rund håndbold forbi ham, det er ikke det nemmeste i verden, da han læser spillet enormt godt.
TM Tønder ville dog ikke risikere noget i sæsonens absolut vigtigste udekamp, så Jonas Capion var taget med, så holdet havde to keppere, lige som cheftræner Emilie Balsby-Krogh havde fået lov til at udtage ægtefællen Tobias fra 1.holdet, så der var en til at tackle hårdtskydende Kristian Klitgaard. Allerede i første Kolding angreb lykkedes det dog for den tidligere TMT spiller at hoppe op og skyde bolden over Tobias Balsby og Morten Schnoor, og selv om sidstnævnte lynhurtigt udlignede, var der voksen skældud fra cheftræneren. Det hjalp og der blev lagt parader på Klitgaards skud, eller han blev lokket mod venstre, hvor han ikke var lige så skarp.
Skarp var til gengæld Magnus Tarp Poulsen og Morten Schnoor, der begge scorede flotte mål i kampens start og der var ikke spillet meget mere end 10 minutter før der stod 4-10 i TMT’s favør. Her fra lykkedes det for Kolding at tage tempoet helt ud af kampen og TM Tønders langsomme angrebsspil passede Kolding rigtigt godt. Hjemmeholdet sneg sig op på 6-10 og 8-11, og havde det ikke været for en formidabel Mads Mortensen i målet, kunne det være gået meget værre. Friløbere og andre 100% chancer blev simpelhen pillet med verdensklasseredninger og da holdene gik til pause med en 11-10 føring til TMT, kunne de takke Mads for at de ikke var bagud med 4-5 mål.
Fra 2.halvlegs start kom tempoet og aggesiviteten op i gear fra TM Tønders side. Kolding havde svært ved at komme igennem til noget fornuftigt og blev lokket i fælder så de lavede fejl. Det var guf for især Kasper Carlsen, der fik løbet en masse kontra og fik scoret en række mål. Også Troels Clausen scorede nogle flotte mål, som blev smadret ind forbi Karsten Tietje og TM Tønder bragte sig foran 20-12. Målet til 20-12 blev scoret af Tobias Balsby med en flot skruebold. Kolding gik i syv mod seks, som de havde haft fin succes med i 1.halvleg, men nu blev det udnyttet af et skarpt TM Tønder, med scoringer i tomt mål. Målmand Mads Mortensen der leverede 15 redninger i 1.halvleg, kunne lade sig udskifte med 10 minutter tilbage af kampen, efter yderligere 7 redninger og to scoringer til 26-18 og 28-19. Jonas Capion fortsatte det gode målmandsspil med 6 redninger, mod et Koldinghold der var løbet helt tør for energi og TMT kunne sætte en sikker sejr på 31-20 på kontoen. Holdet har dermed stadig snuden i sporet, direkte rettet mod 2.division.
Redninger:
Scoringer: