TMT 2 skal et smut til Bylderup, i sidste runde af grundspillet.

TMT 2 skal et smut til Bylderup, i sidste runde af grundspillet.

Benjamin Hansen var en enmandshær i det seneste møde…..Foto: Flemming Andersen.

På lørdag klokken 13.10 fløjtes der op til andetholdets sidste kamp i puljespillet i Bylderuphallen i Bylderup Bov. Og det er en kamp mellem top og bund, da BBI Saxborg-Bylderup med deres seneste nederlag i Sønderborg ligger på sidstepladsen med bare 4 point for 9 kampe. Da Sædding-Guldager bliver tvangsnedrykket, forbliver BBI Saxborg Bylderup dog i rækken.

BBI startede ellers sæsonen med en 15 målssejr over netop SGI, men tabte så de tre næste. I den omvendte kamp sad TM Tønder tungt på kampen, efter at have lagt ud med at bringe sig foran 5-0. Benjamin Hansen var storspillende for BBI med 11 scoringer, mens Søren Dethlefsen scorede 5 gange. TM Tønder vandt kampen 36-23. TMT keeperne leverede tilsammen 25 redninger og Kasper Carlsen Rauch sendte bolden i mål, ni gange for TMT. På det seneste har Bylderup været lidt skadesramt og har tabt de seneste fire kampe.

TM Tønder 2 derimod, vader i sejre. i efteråret blev de sidste 8 kampe vundet og efter julepausen er det blevet til 9 sejre i træk. Målscoren lyder på 313-188 og det er i gennemsnit det samme som 35-21 pr. kamp. Det er ganske enkelt imponerende og er også resultatet af at vi har en stamme af spillere, der har spillet sammen længe nu. Mange unge flytter væk fra byen når de bliver 20 år gamle, men i TM Tønder har vi nu en stamme af spillere der har valgt at blive, og det giver resultater på håndboldbanen.

Kampen i Bylderuphallen på lørdag klokken 13.10 kan synes som en ligegyldig kamp, og det er det i teorien også. Men det er to klubber, hvis hjemmebaner ligger 16 kilometer fra hinanden, og det er to hold hader at tabe til hinanden og der vil blive gået til stålet, lige som de to holds publikum vil opildne deres hold til at give alt hvad de har i sig. TM Tønder skal naturligvis forsøge at slå deres lange rekord og vinde for 18. gang i træk, så vi er i vindermode i den afgørende kvalifikationskamp om en plads i 2.division.

  • Bylderup idrætscenter
  • Lørdag klokken 13.10
  • BBI Saxburg-Bylderup – TM Tønder Håndbold 2
  • Fri Entre
  • Sammen Er Vi Stærke