Foto: Flemming Andersen
Meget skulle afgøres i denne weekend i 3.Division pulje 7. Af de seks hold var Kolding de eneste der ikke havde noget at spille om. TM Tønder og Bylderup kunne begge blive et eller to i puljen, mens hele tre hold kunne slutte sidst og rykke ned.
Og det startede dramatisk i Rødekrohallen fredag aften, hvor Rødekro skulle vinde for at forblive i rækken. Og det skulle hurtigt vise sig at blive en rå kamp med mange udvisninger til begge hold. Rødekro var i teten det meste af tiden og især deres keeper ramte en rigtig god dag. Efter pausen skruede især Rødekro op for fysikken og havde flere fem målsføringer. Til sidst gik BBI helt frem og var lige ved at gøre kampen spændende. Det lykkedes dog ikke og kampen sluttede 28-25 til stor frustration for Bylderup tilskuerne, for hvem det desværre kammede over og bl.a. blev et stykke klappepap smidt på banen.
Nederlaget til Bylderup betød så at TM Tønder var sikre på puljesejren og et meget ungt hold med en del U19 spillere blev sendt afsted til Kolding. På holdet var også Troels Clausen, for at stabilisere forsvaret. På modstanderholdet var Karsten Tietje i målet og Kristian Klitgaard i bagkæden. Det blev en rigtig hyggelig forestilling uden nerve, men dog med to hold der begge ville vinde. Kampen var helt lige hele vejen til pausen. I den miderste del af anden halvleg havde Kolding en god periode, hvor de forsvarsmæssigt havde styr på TMT drengene. Her fik de oparbejdet et forspring på 5 mål og selv om TMT kom lidt igen kom de aldrig helt op og kampen sluttede 30-28.
Den sidste kamp mellem Sønderborg og SGI, søndag eftermiddag var imødeset med spænding af de to hold, men også af Rødekro. For taberen ville rykke ned, med ved uafgjort, ville Rødekro rykke ned. Der var dog ingen aftalt spil og Sønderborg vandt 39-30. Dermed rykker SGI Esbjerg ned i Danmarksserien.
Nu skal posen rystes og nye puljer dukker op. TM Tønder får to point med over i foråret og kan ikke komme i pulje med en anden puljevinder. Bylderup får et enkelt point med over, efter en fin sæson, i hvert fald hjemme i egen hule.