Allerede på lørdag skal vi afsted igen

Allerede på lørdag skal vi afsted igen

Skuffelsen i HEI har ikke helt lagt sig endnu, men vi må også tage hatten af for Århusianerne der spillede en flot kamp og lokkede TM Tønder til at lave en række fejl, som de flot udnyttede. Man kan ikke sige at de vandt ufortjent, for de fortjente rent faktisk sejren. Det værste var nok at vi havde tilskuer rekord på udebane og havde forventet mere. Trods to afbud, grundet sygdom var vi 26 mand afsted. Desuden var det meste af TMT bestyrelsen i hallen, samt en del tøndringer, bosat i Århus. Bl.a. kunne vi hilse på Kasper Fey, Kasper Lydiksen, Rasmus Clausen og Jesper Madsen, der desværre ikke rigtigt for spillet håndbold i Århus. Forældre der kom langvejs fra skal også lige nævnes.

Men to point er gået tabt, så det er nu vigtigt at holdet får en ordentlig opbakning i Otterup på lørdag. Den kamp skal simpelthen vindes og vi sætter gerne en stor bus ind igen. Bus og entre til kampen i Otterup kommer til at koste 150 kroner, men vi er endnu ikke helt nok til at turen bliver i stor bus. Tilmeld dig derfor allerede i dag til Allan (51 29 33 50) så han kan få det store overblik over om vi er nok til en stor bus. Alternativet er en 20 personers bus fra Agerskov, men så stopper tilmeldingerne ved 17 mand.

Så vær nu med til at hjælpe holdet, sammen er vi stærke.