TM Tønder gav os en suveræn afslutning på 2025

TM Tønder gav os en suveræn afslutning på 2025

Arkivfoto: Torben Lund

Opgaven for TMT Red Support lød: Fyld to minibusser, fire dage før jul, og kør til København, for at støtte holdet”. Den opgave blev fuldført og vi to afsted i to tætpakkede minibusser. Nogle tog toget og blev i København for at komme en tur i Tivoli og tog hjem igen næste dag. I alt 20 var tilmeldt turen, vi var dog kun 19, da Mie, der skulle have været med på tivolituren blev syg. God bedring til dig Mie.

De helt store helte i lørdagens kamp var Humle, Rehfus, Lund, Larsen, Skov og Aleksandrovietz, og selvfølgelig Siim, der fuldstændig lukkede ned i forsvaret, således at der skulle gå næsten 14 minutter inden Taastrup scorede sit tredie mål. På dette tidspunkt havde TM Tønder allerede nettet ni gange og lignede en sikker vinder. Lidt senere scorede Siim til 4-11 og Taastrup tog sin anden timeout, der var spillet 15.20 minutter, de var desperate. men det var TM Tønders fortjeneste og indskiftningen af Mathias Nikolajsen gjorde bare tingene endnu værre for hjemmeholdet. Han havde virkelig noget, han ville bevise og det gjorde han så. Bolde blev sendt i kassen og han spillede håndbold af en anden verden med drømmeassist og han havde i det hele taget nemt ved at finde huller i Taastrups vaklende forsvar. 21-13 førte vi ved pausen.

2.halvleg blev sat i gang med stor koncentration af TM Tønder, der bragte sig foran med 27-16 og herfra bare kørte en sikker sejr hjem. Taastrup hentede lidt af forspringet og nåede op på 25-30, men frustrationstacklinger som ikke hører hjemme på en håndboldbane kostede to røde kort til hjemmeholdet og TM Tønder trak igen fra og vandt en sikker sejr på 35-29.

Dermed kan både spillere, trænere, holdledere og supportere gå på velfortjent juleferie med 21 point for 17 kampe. Vi starter 2026 op med en hjemmekamp mod HC København, den 31.januar, men mon ikke der skal spilles en træningskamp eller to i januar. Vi giver naturligvis besked når vi ved mere, men først vil vi ønske alle vore medlemmer og sponsorer, samt andre følgere, en rigtig god jul🎄 og et godt nytår🥳