Skal du med til Århus

Skal du med til Århus

Det er ganske vidst, at vi er for mange til at vi kan være i en 20 personers bus, når turen går til århus, på søndag når holdet skal forsøge at gentage sejren fra 6.november, da TMT vandt 28-27 efter at have ført 27-22 kort før tid. Derfor har vi lejet en af de store busser fra Agerskov og derfor har vi plads til dig og flere andre.

Situationen er sådan at begge hold ikke har det store på spil, da ingen af dem kommer i nærheden af hverken op eller nedrykning. Det betyder dog ikke at der ikke er nerve i kampen. Vinderen sætter sig på en foreløbig 5.plads, så det er sådan lidt, kampen om at være “Best of the rest”. Århus vil naturligvis gerne revanchere nederlaget i Tønder og alle går naturligvis på banen for at vinde, så vi forventer en kamp med fuld power og fight om hver en bold.

Vil du med til Århus for at se TMT inden den står på pause, indtil 25.marts, så tilmeld dig hos Allan på tlf. 51 29 33 50 (helst på sms).

Vi kører fra Tønderhallerne på søndag klokken 14.45 (kom i god tid), og er hjemme omkring kl.22.00.

Prisen er 140 kroner for transport og entre i århus. Er du ikke medlem af Red Support er det lidt dyrere.

Sammen er vi stærke og vi skal kæmpe mod en kæmpe flok ungdomsspillere, der bakker Århus fantastisk godt op, så der bliver brug for alle de kræfter vi kan samle. Det bliver en mega fed stemning i århus.