Det ser stadig fornuftigt ud

Det ser stadig fornuftigt ud

Har man læst sin Jydskevestkysten i dag, kan man læse at holdet som minimum skal bruge to, måske flere point for at klare frisag. Med al respekt for for avisen, der naturligvis skal sælge klik, så står det nu ikke så slemt til som de skriver, slet ikke. Godt nok er der en teoretisk chance for nedrykning, men det skal da virkelig gå helt galt for at TMT rykker direkte ned og et enkelt point i de sidste to kampe er formentlig nok til at undgå nerykningsspil. Har du ikke læst artiiklen i jv.dk, kan du læse den her.

Hvad avisen måske ikke har opdaget, er at der ikke er nogen direkte oprykker fra 2.division pulje 3, så som man kan se på vedhæftede stilling herunder (eller over), er der tre direkte nedrykkere og to der skal spille om det. Det kan blive en færre, men vores udgangspunkt i denne artikkel er tre nedrykkere.

  • Vendsyssel og Odense kan ikke længere nå TM Tønder, så de vil under alle omstændigheder slutte bag os.
  • Roskilde har 17 point, vi er bedst indbyrdes, så de skal hente 4 point ind på os, mod Grindsted og Ajax.
  • FIF har 17 point, vi er bedst indbyrdes, så de skal hente 4 point ind på os, mod Midtjylland og Grindsted.
  • HEI har 19 point, vi er bedst indbyrdes, så de skal hente 2 point ind på os mod Odder og Midtjylland.

Vores påstand er dermed at vi holder de 5 hold bag os, ja måske skal vi lige bruge et enkelt point for at holde HEI bag os, men vi skal på ingen måde bruge to point eller flere, det lyder mere som et skræmmeeksempel. Selv om vi er bedst indbyrdes med de hold der kan nå os, så kan tingene dog ændre sig hvis flere hold slutter lige med os på pointene og det kigger vi lige på.

  • Slutter TMT, FIF, HEI og Roskilde lige, vil TMT slutte på 10.pladsen
  • Slutter TMT, FIF og HEI  lige, vil TMT slutte på 10.pladsen
  • Ved alle andre muligheder for pointlighed slutter TMT på 9.pladsen.

Konklusionen må være at TMT med bare 1 point mere, er så godt som sikre på endnu en sæson i 1.division.