På turen til Roskilde inviterer vi på sporvognskørsel og tophåndbold.

På turen til Roskilde inviterer vi på sporvognskørsel og tophåndbold.

TMT Red Support drager til Roskilde på lørdag, for at bakke drengene op og vi forventer at der kommer hul på udebanebylden, så vi kan få sat yderligere to point på kontoen. Til turen har vi sikret os to 9 personers busser, lige som mindst to af vores skønne fans tager turen i egen bil, da de alligevel er i området. De to busser kører på to forskellige tidspunkter.

Og lad os bare starte med den sidste bus, som vi har lejet hos vores sponsor Sæd Auto. Det er første gang vi skal afprøve deres netop nyindkøbte minibus og det bliver med erfarne Esben Lind som Chauffør. Denne bus kører fra Tønderhal 2 klokken 12.00 og kører direkte til Roskildehallen med et par pitstop naturligvis. Denne bus har stadig et tomt sæde, så har du lyst til at tage med, så kontakt Allan med en sms på tlf. 51 29 33 50.

Og så er vi jo nogle rigtige morgenmennesker, som f.eks. Allan Jacobsen der sidder bag rattet i minibussen fra vores sponsor THT – Tønder Handel og Transport. Og den bus kører fra Tønderhal 2 klokken 8.30. Efter et pitstop eller to holder vi ind til siden i Skjoldenæsholm, der ligger mellem Ringsted og Roskilde. Her skal vi ind og se Sporvejsmuseet, køre sporvogn og ellers bare se hvad det der sporvogn var for noget. Og så skal vi naturligvis til Roskilde og bakke holdet op.

Og hvad er det her sporvogn nu for noget. Vi er nok en del der har oplevet sporvogne i København i vores barndom, eller måske bare set dem i en film med Dirch Passer og Ove Sprogøe. Sporvogne var en slags bybus der kørte på et spor i de store byer, især Odense og København. Den sidste blev nedlagt i 1972 i København og der blev i stedet sat bybusser ind. Baggrunden for at København sagde farvel til sporvognene var, at der i udlandet var en tendens til at omstille sporvejsdriften til busdrift. Det økonomiske opsving i 1960’erne, og den dermed følgende eksplosion i antallet af biler, betød stadigt vanskeligere forhold for den kollektive trafik. I 2017 kom letbanen i Århus, som nok er det tætteste vi kommer på de gamle sporvogne. Har man været i Berlin ser man dem også der.

Morgensporvognen, eller bussen om man vil, er i øvrigt udsolgt.

Hvis du melder dig til en af de sidste pladser til den sene bus er prisen 100 kroner for transport, mens entreen i Roskilde er 75 kroner.

Ses vi på lørdag, sammen er vi stærke.