Det er sikkert og hvis….at vi skal til Odense på fredag, hvor HC Odense tager imod i Dalumhallen. Og det er lige så sikkert at vi tager afsted i en stor 50 personers bus med Toilet, Kaffemaskine og alles drum und dran.
Vi drager afsted fra Tønderhallerne klokken 16.30 og kampen spilles klokken 19.30. Så vi er nok hjemme igen inden fredag bliver til lørdag. Vi skal så mange afsted som overhovedet muligt, så vi har strikket et godt tilbud sammen til jer. Entreprisen i Dalumhallen kan vi dog ikke ændre på.
Vi giver gratis bustur for ungdomsspillere i TMT. Dette ramler dog sammen med foreningsdelens julefrokost. Skulle der være nogen der aligevel hellere vil med til Odense, gælder dette tilbud selvfølgelig. Har du aldrig været med på tur med Red Support, men godt kunne tænke dig at prøve, kan du også få en gratis tur. Entreen skal du dog selv betale.
Og så til selve kampen. Vi var jo piv heldige med at få det ene point i det omvendte opgør, der sluttede 30-30 efter at Kasper Skov første gang viste hjemmepublikum sit vinderinstinkt. På fredag vil det derfor være et sultent TM Tønder hold der skal vise Odense at det var en fejl at de fik point med hjem fra Tønderhallerne. Odense spiller 7-6 i hele kampen hvis de lykkes, så det skal vi naturligvis have lukket ned for, som vi gjorde sidste weekend. Odense har dog nogle gode mål-maskiner i Jacob Lyck og Dines Kjeldgaard, lige som deres streg, Lars Froholt plejer at volde os problemer. Der bliver dermed nok at se til for TMT drengene, der dog bør være stærke nok til at besejre et Odense hold der er eksperter i både Ludo og Domino.
Skulle Århus HC smide point mod HØJ, vil TMT med en sejr i Odense rykke op på en 5.plads.
Tilmelding kan ske på tlf/sms 51 29 33 50