TMT Red Support: Det har været en super sæson

TMT Red Support: Det har været en super sæson

For TMT Red Support har sæson 2025/2026 været den største sæson, det til trods for at der har været enkelte sæsoner med større sportslig succes, såsom oprykning til ligaen og overlevelse i samme række. Men ser man bort fra det sportslige, så er TMT Red Support over årene blevet meget mere end resultater, selv om TM Tønder Håndbold er vores absolute første prioritet.

Vi startede sæsonen med at hele spillertruppen meldte sig ind i Red Support og dette startede nærmest en revulotion, så vi i dag er rigtig mange medlemmer, 354 ved regnskabets afslutning og det er en fremgang på 102 medlemmer på 9 måneder, altså en fremgang på 40 procent. Det betyder at vi er Danmarks 3.største fanklub, målt på medlemmer.

Flemming Lund og Kim Møller var til kaffeslsberas i slesvisk kvindeforening og det var rigtig hyggeligt. De vendte hjem med en check på 10.000 kroner, som senere på efteråret blev brugt til at sende knap 80 TMT fans til Kolding og der blev delt TMT Red Support T-shirts ud til deltagerne. Der blev også peget på os som årets forening, som helt fortjent gik til Skærbæk Motorklub, mens vi af tre forskellige blev indstillet til årets handicap forening, som vi blev de stolte vindere af. Her fulgte også en check på 5000 kroner.

Vi glæder os også over af vores plan med at skulle afsted i stor bus i 10 af 13 kampe blev realiseret og til sæsonens tre sidste kampe var vi over 30 fans i bussen, også selv om top 3 var ude af holdets hænder. Fansene ville bare afsted og vi var i stand til at sende dem afsted til billige penge af mange årsager. De mange nye medlemmer gav selvfølgelig lidt ekstra råderum, lige som checks fra kvindeforeningen og fra kommunen kom vores mest aktive medlemmer tilgode. Og ikke mindst, skal der lyde en stor tak til vore mange sponsorer https://tmtredsupport.dk/sponsorer/

Når TMT ikke spiller håndbold, ligger vi ikke på den lade side. I januar arangerede vi to ture til EM i Herning, hvor henholdsvis 55 og 63 medlemmer deltog. Det er typisk andre deltagere end på TMT turene og det giver også en del nye medlemmer, på den baggrund. Der arrangeres også andre ture, hen over året. Vi finder også ture i bl.a.teatret, hvor vi køber billeterne samlet og tager afsted sammen og arrangerer hyggeaftener sammen med bl.a. vinsmagning.

Men det vigtigste er TM Tønder Håndbold og i denne sæson har vi for alvor kastet os over andetholdet og det har bl.a. givet os rigtig mange nye følgere på vores facebookside, således at vi er den tredie største fanklub, målt på facebookfølgere. Andetholdet spillede en helt suveræn sæson og endte med at rykke op i 2.division, så dem skal vi fortsat følge. Spillerne på andetholdet er så glade for vores opbakning at de også har meldt sig ind i TMT Red Support.

Tak for en fantastisk sæson, vi glæder os til en ny, hvor vi forhåbentlig lige får presset førsteholdet det sidste stykke opad i tabellen. I næste sæson er der oprykningsspil for de seks bedste hold, så der bliver sæsonen nok lidt længere.

Vi er stolte, vi er fra Tønder af 🎶