Endnu engang inviteres ungdomsspillere med til udekamp

Endnu engang inviteres ungdomsspillere med til udekamp

I den seneste udekamp i Rækker Mølle fik drengene en helt fantastiske opbakning af TMT Red Support. Det vil vi gerne gentage i Herning på fredag og derfor har vi igen inviteret til tur i den store bus fra Agerskov. Vi gør dette fordi vi i TMT Red Support gerne vil yde vores del i at udvikle samarbejdet mellem elite og foreningsdel.

Derfor inviterer vi ungdomsafdelingen med til udekampen mod HCM fredag aften. Busturen er gratis for ungdomsspillerne, der dog selv skal sørge for betaling af entre billeter. Børn under 12 år kommer gratis ind i Herning, ellers er billetprisen 100 kroner, lidt i den dyre ende, må man desværre sige.

Ellers glæder vi os til at bakke drengene op med Totalopbakning, hele vejen gennem kampen. Har du ikke fået dig tilmeldt kan det stadig nås. Vi er ca.25 tilmeldte og har ca. lige så mange tomme sæder tilbage i bussen. Du kan også bare dukke op ved hallen, inden klokken 16.10 fredag eftermiddag. Vi forventer ca. 80 tilskuere, der hepper på TMT og ca.800 der holder med hjemmeholdet, så vi skal larme lidt, for at få styr på deres arena.

Afgang klokken 16.15

Pris for turen: 120 kroner (gratis for ungdomsspillere)

Billetpris: 100 kroner (gratis under 12 år)

Hjemkomst: ca.23.00-23.30

Vi ses, sammen er vi stærke.