Der kommer spændende gæster til julefrosten

Der kommer spændende gæster til julefrosten

TMT Red Support afholder deres traditionelle julefrokost, lørdag aften i festlokalet, på hjørnet af Carstensgade og Kastaniealle. Rigtig mange har meldt sig til og fra klokken 18.00 serveres der traditionel julefrokostmenu fra vores sponsor Kvickly Tønder.

Omkring klokken 19.00 dukker Kim Møller op med spændende gæster. Hvem disse gæster er, holder vi lige hemmeligt, men vi kan da sige så meget, at de alle tre er vanvittig dygtige håndboldspillere. Disse gæster vil vi så få til at fortælle hvordan livet i Tønder og i TMT er, og hvordan de oplever TMT Red Support der altid er der når de spiller. Okay, nu har vi næsten fortalt for meget, men der dukker nogen dygtige TMT spillere op klokken 19.00, glæd jer.

Herefter vil der være levende musik med vores medlem Michael Häseler og hans band og de plejer bestemt ikke at skuffe, de er sindsygt dygtige, både med hensyn til egne sange og de lever også varen med gamle danske klassikere. Glæd jer det bliver endnu en legendarisk julefrokost med TMT Red Support.

Har du ikke fået dig tilmeldt til julefrokosten, nu på lørdag, så prøv at kontakte Allan Jacobsen på tlf. 5129 3350 og se om han kan finde en plads til dig. Vi garanterer ingenting, men mon ikke vi finder ud af noget.