På fredag tager vi til Rækker Mølle i stor bus.

På fredag tager vi til Rækker Mølle i stor bus.

Et par frygtelige sekunder ændrede alt i søndagens hjemmekamp mod Lemvig, men hos TMT Red Support bærer vi ikke nag over en dårlig beslutning, vi havde jo jublet som vilde, hvis det vip var lykkedes. Så i stedet for at bære nag, så gør vi alt, hvad vi kan for at give holdet den bedste opbakning, på fredag i Rækker Mølle.

Rækker Mølle har været en succeshistorie i flere år, men før denne sæson valgte cheftræner Søren Hansen at stoppe efter 10 år i stillingen. Og et trænerskifte betyder jo ofte at mange ting ændres og Rækker Mølle ramte ikke nogen god sæsonstart. De startede med et hjemmebanenederlag til Taastrup, som blev fulgt op med et 13 målnederlag i Tønder. Efter tre nederlag lysnede det og de vandt de tre næste, men herefter fulgte en svær tid og et 14 måls nederlag hjemme mod Norddjurs, var nok det der fik bægeret til at flyde over. Næste kamp blev tabt med fem i Herning og træneren blev fyret og erstatet af, Søren Hansen selvfølgelig. Og det har givet pote med sejre over Lemvig og Taastrup i de to første kampe.

Derfor er det også et forandret Rækker Mølle hold, der er tilbage i de gode gamle dyder som vi skal møde fredag aften. Deres topscorer er Mikkel Johnsen, søn af den fyrede træner og han ikke stoppet med at score mål af den grund. Siden trænerskiftet har han scoret 9 og 4 gange. Det er især fra bagkæden at målene kommer, så vi skal stå solidt i fireblokken. Angrebsmæssigt skal vi gerne have kickstartet vores duelspillere, som har været lidt svingende på det seneste.

TMT Red Support drager afsted i stor bus, da vi er ca. 20 tilmeldte pt. Vi åbner naturligvis armene for ungdomsholdene i TMT, der har muligheden for en social tur som opvarmning til Tønder julestævne evt. For medlemmer der endnu ikke har fået sig tilmeldt, sender vi også en bøn: Tag en fridag fra juleræset og tag med til Rækker Mølle på fredag🙏

Pris for medlemmer: Transport + Entre: 110 kr.

Pris med ungdomsspillerbillet: Transport + Entre 0 kr. (er du fyldt 18 er entre 60 kr.)

Afgang fra Tønderhal 2: klokken 16.00

Hjemkomst til Tønderhal 2: klokken ca.23.00

Tilmelding på tlf. 51 29 33 50 (gerne på sms).