Morten Schnoor er en af de allervigtigste brikker på andetholdet, men en skade til Benjamin Walsøe har betydet at der har været bud efter ham på vores 1.divisionshold. Det har det også været før, primært til forsvarsdelen, hvor han er rigtig dygtig, men i den sidste del af udekampen mod Vendsyssel, blev han sat ind, og skulle være med i begge ender: “Det er da fedt at man ser resultatet af at hårdt arbejde lønner sig” sagde Morten efter kampen i Hjørring, og fortsatte: “Det er skide fedt at være med her og dejligt at få chancen, jeg har jo trænet med holdet i lang tid”.
Og kronen på værket blev sat, da han ikke bare scorede sit første mål for holdet, nej han sendte et meget veludført skud af sted mod langt hjørne. Med et perfekt vrid i kroppen, leverede Morten Schnoor et hopskud, så perfekt udført, at et missil blev sendt op i krydset, uden chance for modstandernes keeper: “Det var fedt at få scoret et mål og især reaktionerne fra holdkammeraterne, der nærmest var mere begejstret end jeg selv var, viser bare hvilket fællesskab og sammenhold vi har på det her hold”.
Flere spillere udtrykte da også, til vores skribent, lige efter kampen at et interwiev med Morten ville være på sin plads. Også Lars Krarup udtrykker tilfredshed, da han til Der Nordschlswiger siger: “Kronen på værket var at Morten Scnoor ikke blot spillede i forsvaret, men tilmede kronede sin indsats med sit første mål i 1.division. Det mål gav masser af jubel og glæde, fordi sådan en præstation betyder rigtig meget for holdet”.
Lars krarup slutter af med at sende roser til TMT Red Support, da han til avisen siger: “Jeg finder det absolut fantastisk at 10-12 fans fra Red Support, på en tirsdag aften klokken 20.00 ankommer i Hjørring og bakker holdet op. Det ser man ikke alle steder”.
