Masser af TMT fans drager til Faaborg på fredag

Masser af TMT fans drager til Faaborg på fredag

Vi husker jo nok den omvendte kamp, da Faaborg gæstede Tønderhal 2. Vi havde netop vundet med 10 mål i Rækker Mølle, men denne dag ramte vi totalt ved siden af. Efter de første 15 minutter var vi bagud 4-10 og vi havde faktisk alle muligheder for at få det vendt inden pausen. kort ind i 2.halvleg stod der 15-15, men først to minutter før tid, kom vores første føring siden 1-0. Det hele endte 28-28 og det var skuffende, men Faaborg fortjente det ene point.

Nu er der returkamp og Faaborg har siden sæsonstart sagt farvel til to spillere, der er skiftet til henholdsvis Skive og GOG. det gør man ikke ustraffet i en hård 1.division og Faaborg må erkende at der står en nedrykning på menuen, men de var længe et frisk pust. I Tønder havde vi problemer med de to bagspillere Viktor Balzer og Mads Ficher, der tilsammen scorede 17 gange. Det skal de selvfølgelig ikke have lov til igen, så mon ikke der er lidt fokus på dem, fredag aften.

TM Tønder skylder at vise fansene og sig selv at forsvarsspillet mod Rækker Mølle, bare var en dårlig dag, som ikke skal gentage sig. Faaborg skal nok have kigget den kamp lidt ud og vil sikkert også forsøge sig med syv mod seks, og det skal vi så bare straks have lukket ned for med nogle scoringer i tomt mål. Og ellers skal vi bare vise dem at det ene point de fik i Tønder var en fejl.

TMT Red Support kommer naturligvis til Faaborg og bakker op. I skrivende stund er vi mere end 30 mand, tilmeldt turen. Vi forventer at kunne give spillerne endnu en fænomenal opbakning, sammen med de mange fynske TMT fans, som vi jo har, da vi jo har et par fynboer på holdet og endnu flere på vej. Skal du nå at have en af de sidste pladser på bussen, så er det nu du skal skrive en sms til Allan på tlf. 51 29 33 50. Vi ses til endnu en fed udebanekamp.