Dagen efter julefrokosten, altså på søndag, bliver det igen alvorligt. Da skal vi spille hjemme mod Faaborg og det betyder at der igen er Fanzone fra klokken 13.30 og da det både er 1.december og 1.advent, så står den selvfølgelig på julehygge og julekonkurrence.
Klokken 13.30 får vi besøg af to kulturbærere, nemlig Thomas Clausen og Rune Schrøder. Og vil du høre hvordan det går de to, hvad de sådan ellers laver og hvad de tænker om dagens kamp, så skal du være der fra start. Efter den helt almindelige omgang snak om de seneste kampe om hvad vi ellers har på hjerte, så står den på konkurrence og her vil det være en stor fordel at vide lidt om julen, nok især tiden fra den 1.december til juleaften, for her er der præmier på højkant.
Og så skal der jo lige spilles en kamp, nemlig kampen mod bundholdet Faaborg. Nu skal man passe på med at undervurdere nogen i denne række og det gælder også Faaborg. Fynboerne har faktisk et rigtig fint hold. Overordnet set består de af unge sultne spillere på mellem 21 og 26 år. Spillere som Emil La Cour, Jonas Lendal, Benjamin Boye, Kasper Christensen og Mads Fischer er virkelig dygtige, så undervurderer man Faaborg, så taber man til dem.
Man ser ofte at oprykkere kommer med den her gejst i starten af sæsonen og så suser luften stille og roligt ud af ballonen. Vi ser Faaborg som en lidt anderledes oprykker. De virker mere som et hold der lige har skullet finde farten og fysikken og vi tror at de er på rette vej nu. Det er også det resultaterne viser, de kommer tættere og tættere på. Bare se de tre seneste kampe:
TM Tønder fik så endelig en sejr igen, efter fem tætte kampe, som samlet havde givet et point. Det faldt et tørt sted og i bund og grund hang det vel sammen med at Nick Bøg er kommet tilbage og vi har en mere at skifte ud med i bagkæden. Men vi må ikke hvile på laurbærene. Uanset hvor meget vi taler Faaborg op, så er søndagens kamp på alle måder en Must-Win kamp. Alt andet end to point vil være uacceptabelt. I en træningskamp før sæsonstart havde vi store problemer med dem og blev reddet af Jonas Nielsens 12 mål på 12 skud. På søndag skal vi være 100% klar, både på banen, på bænken og på tilskuerrækkerne.
En julefrokost aftenen før er ingen undskyldning. Vi ses i Fanzonen kl.13.30 og i hallen kl.15.00 – Sammen er vi stærke.