Mads Hoxer Hangaard var populær i Tønder

Mads Hoxer Hangaard var populær i Tønder

TMT Red Support afholdte sædvanen tro Fanzone før søndagens kamp mod Vendsyssel. Denne gang havde vi af forskellige årsager flyttet fanzonen i et større lokale. En af grundende var at Aalborg profilen med 7 A-landskampe, Mads Hoxer Hangaard ville komme forbi Fanzonen. Og højre back’en med langt over 100 mål for Aalborg, so far i denne sæson var et tilløbsstykke der havde trukket mange folk i Fanzonen denne gang.

Sammen med sin gode ven, TMT træner Lars Krarup kom Hoxer ind klokken 13.45 og så skulle der tales lidt håndbold. Mads blev spurgt ind til hvad barndomsklubben Mors/Thy var for en klub og hvad Lars Krarup var for en træner og person. Og Mads havde kun godt at sige om Mors/Thy, som er en fed klub og Lars fik også ros med på vejen, og blev kaldt en hård træner, men også en træner der hjalp de unge den rigtige vej.

Lars fik selvfølgelig også lov til at fortælle om Hoxer, som han bl.a. kaldte for en komplet håndboldspiller. Lars fortalte også lidt om hvordan han sætter sit hold op, til en kamp som den de skulle ind og spille, og gav os så en generel optakt til kampen. Hoxer blev så spurgt ind til ambitioner og drømme, og drømmen var selvfølgelig at nå langt i chl. med Aalborg, spille final 4, og så selvfølgelig, en dag at prøve sig selv af i udlandet. Endeligt fortalte han om sin oplevelse med A-landsholdet, inden vi forsøgte at lokke ham til TMT.

Til slut var der spørgsmål fra de fremmødte og en af klubbens U13 spillere ville gerne vide hvordan man bliver så god, som Hoxer er blevet, og svaret var træning, masser af træning, med kegler og ellers bare træning. Så mon ikke der er en træner der nu ser nogle træningsivrige U13 drenge efter jul. Efterfølgende var der tid til selfies med den 23 årige liga profil. Jo han var populær.

Fanzonen fortsatte med lidt snak og en tipskonkurence med 10 skøre spørgsmål, hvor man skulle gætte bl.a. om man må bygge sandslotte på sild, hvornår Mark Twain lærte at cykle og hvornår man må plukke giftige svampe i Østrig. Og så var der kamp og den del løste drengene jo ganske storartet, med en 33-25 sejr. Kim Møllers bud i fanzonen havde lydt på 33-21, så det var tæt på. Til slut skal der lyde lidt ros til kampens dommere Stine og Cecilie. Det var det klart bedste vi nogen sinde har set fra dem. De viste overskud, talte til spillerne og holdt deres linie hele vejen. det var absolut godkendt.