TMT Red support inviterer på gratis udebanetur

TMT Red support inviterer på gratis udebanetur

Rune Schrøder lægger an til skud i Odder…..Foto: Torben Lund

Da TMT Red Support i efteråret blev kåret til Årets Handicapforening, fulgte en check på 5000 kroner med, og den check skal vi have brugt på lørdag, brugt på vore fantastiske medlemmer. Vi giver derfor bussen, så du kan komme helt gratis til Odder. Tilbuddet gælder naturligvis også vore ungdomsspillere og deres trænere, der kan bruge de biletter vi har uddelt. Er du 16 år eller yngre er der også fri entre i hallen, ellers skal man selv betale for at komme ind i Odder. På stående fod er vi 30 tilmeldte og har således stadig 20 pladser tilbage.

Odder, der er 9 point, men blot to pladser under TM Tønder har spillet en fin sæson og er ude af nedrykningskampen, med syv kampe tilbage og 10 point til stregen og kan dermed spille frit. De har en rigtig fin trup, med deres stærke keeper Simon Toft i midtpunktet. Deres playmaker Tobias Bro, og venstrebacken Markus Hansen er med henholdsvis 97 og 96 mål, deres absolut farligste våben og dem skal der absolut lukkes ned for. TM Tønder har ikke tabt til Odder siden 2021 og de sidste 8 indbyrdes kampe er således endt med en TMT sejr. Sidst vi var i Odder vandt vi 31-20, men østjyderne har rykket sig en del siden den kamp, der blev spillet 1.februar 2025.

TM Tønder er da også kun svag favorit denne gang. En ekstra midtugekamp koster også energi, men spilletiden blev heldigvis fordelt godt i Hjørring. Der skal ligges en ny taktik og trænes godt, selv om der er et par dage mindre at forberede sig i, men mon ikke taktikken bliver nogenlunde den samme som i tirsdags, en stærk defensiv og god forberedelse mod syv mod seks spillet, hvor Odder jo gerne vil spille det med fire mand i bagkæden. Den havde TMT godt styr på i den omvendte kamp, som vi vandt 34-29 efter en lige 1.halvleg.

Skal du med til Odder i den gratis bus, kan du tilmelde dig hos Allan Jacobsen på tlf. 51 29 33 50, i dagtimerne gerne på sms.