Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Hermed vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Glædelig jul og godt nytår til alle vore medlemmer. Vi var, da sæson 24-25 startede 252 medlemmer og kan slutte 2025 med ikke mindre end 313 medlemmer af TMT Red Support, en medlemsfremgang på 61. Det er vi enormt stolte over og vi takker for opbakningen til alle 313 🙏

Glædelig jul og godt nytår til vore 24 sponsorer. Det er helt fantastisk med den opbakning vi får fra erhvervslivet, der gør at vi kan sende masser af fans afsted til udekampe til en fair pris. Uden jer var TMT Red Support ikke hvad vi er i dag. Vi er enormt taknemlige for støtten. 🙏

Glædelig jul og godt nytår til spillertruppen, incl. trænere, holdledere etc. Vi har i dag den vel nok mest spændende trup nogensinde i TMT. Det er en fornøjelse at se hvad det her hold kan præstere og vi ved godt at de ikke vinder hver gang, men det er et ungt hold, som gør deres bedste hver gang, mere forlanger vi ikke. På deres bedste dage er de enormt dygtige, og vi glæder os til at følge holdet i de næste mange sæsoner. ❤️💙

Glædelig jul og godt nytår til TMT’s bestyrelse og direktion. Det er fantastisk at se at man har fået vendt udviklingen, således at man samtidig med at holdet er blevet stærkere, så har man formået at komme ud med sorte tal på bundlinien, de seneste to år. Det er ikke en selvfølge, vi ser for tiden mange håndboldklubber, der ikke magter den opgave. Vi er rigtig glade for at se at TM Tønder har en fremtid, skabt på frivillig arbejdkraft. ❤️💙

Glædelig jul og godt nytår til alle frivillige i TM Tønder. Det er en sand fornøjelse at komme i Tønderhallerne og se de mange frivillige, der på en enorm proffesionel måde får hjulene til at dreje rundt. Og det er altid med smil og overskud fra alle frivillige.❤️💙

Glædelig jul og godt nytår ikke mindst til os selv, bestyrelsen i TMT Red Support. Vi synes selv at vi har fortjent at være lidt selvfede, for vi gør et kæmpe stort stykke frivilligt arbejde for at få det hele til at lykkes. Vi er en forening med plads til alle og det har været en hård kamp at få det hele til at klappe. Vores arbejde har som beskrevet givet en kæmpe medlemsfremgang og lige nu er vi tilfredse, men vi læner os ikke tilbage.

Glædelig jul og godt nytår🎄