Vi får besøg af to stærke bagspillere

Vi får besøg af to stærke bagspillere

På søndag klokken 15.00 er der igen tophåndbold i Tønderhal 2, og det betyder som altid at der er fanzone fra klokken 13.45. Og som altid har vi strikket et fint program sammen til jer, med vigtige gæster.

Klokken 13.45 kommer de to stærke fightere og duelspillere Mathias Nikolajsen og Malte Pedersen på besøg i fanzonen. Mathias Nikolajsen har til stor glæde for os alle forlænget med to år og Malte er under kolosal udvikling og bliver bedre og bedre kamp for kamp. Og vi skal selvfølgelig lige have en snak med dem om hvordan det er at bo i Tønder og at spille i TMT. Masser af spørgsmål trænger sig på og så skal vi jo have en lille optakt fra dem.

Herefter går vi lige truppen igennem og ser hvordan det er gået, nu da vi kun er en kamp fra at være halvvejs og vi skal have talt om de seneste kampe og udebaneture og så skal vi have analyseret holdet, hvor står de lige nu, hvad har været godt og skidt og er det gået som forventet, værre eller bedre. Vi har spillet det bedste efterår i fire år, det kan vi i hvert fald godt være enige om.

Vi skal selvfølgelig også have snakket om ny-rige Århus HC, og deres mange profiler og om hvor vigtig, netop denne kamp er.

Vi ses på søndag klokken 13.45. Sammen er vi stærke.