Fede kampe i runde 1, vi tipper resultaterne.

Fede kampe i runde 1, vi tipper resultaterne.

Som noget nyt vil vores mediemand kaste sig ud i at gætte rundens resultater. Og det er jo aldrig nemt, her de første runder, lige som det bestemt ikke gør det nemmere at fire af de syv kampe er mellem hold som nok kommer til at ligge tæt på hinanden i tabellen når sæsonen er slut. Men nu kaster vi os altså ud i det og holder regnskab med hvor gode vi er til det, og Kim har lovet at tage de røde briller af, men lidt kommer kærligheden til TM Tønder jo nok til at skinne igennem.

AGF – Rækker Mølle: (2) AGF kommer med en oprykkers energi og begejstring. De vil gøre alt for lægge ud med en sejr og bevise at de hører til i 1.division. Rækker Mølle er dog et noget bedre hold og det udligner jo lidt og gør dem til favoritter. Denne kamp kan gå begge veje og det kan godt være ugens overraskelse kommer i den første kamp. Vi tror alligevel på en relativ sikker udesejr.

Norddjurs – Vendsyssel: (2) En kamp mellem to hold, der kommer til at ligge tæt på hinanden i tabellen, formentligt udenfor top 6. Kampen er sindsyg vigtig for begge hold og vi tror, eller rettere gætter, at Vendsyssel har forstærket sig så fint, at de vinder denne her 50/50 kamp.

Midtjylland – Lembig/Thyborøn: (1) Endnu en tæt kamp, denne gang mellem to hold der skal forsøge at komme i top 6. HCM har forstærket holdet og deres topniveau er fremragende. Det samme kan man sige om Lemvig. Vi tænker dog at HCM er en tand stærkere lige nu. Det ligner en hjemmesejr, men det bliver nok et tæt opgør.

Stoholm – Køge: (2) To oprykkere krydser klinger og det er en af de her hjemmekampe som Stoholm SKAL vinde, hvis de skal overleve i rækken. Omvendt ser Køge ud til have ageret så godt med forstærkninger at vi ser dem som en lille favorit i denne kamp. Endnu en kamp der kan blive særdeles tæt og måske lidt dramatisk, men vi gætter altså på at Køge tager pointene med hjem.

Grindsted – TM Tønder: (2) Rundens kamp, mellem to hold der vil kæmpe med alt hvad de har for en god sæsonstart og for en plads i top 3. Grindsted er liganedrykker og skal lige finde fodfæste i 1.division, mens TM Tønder har været ude i store forandringer i truppen. Denne kamp er en 50/50 kamp og kan gå begge veje. Vigtige skader i Grindsted (måske er de blevet klar) og TM Tønders enorme bredde, gør at vi tror på at TM Tønder med nød og næppe tager de to point, men uha, sikket opgør i runde et.

HØJ – Århus: (1) Høj Elite skal naturligvis ikke dumme sig i første runde. De mange store stjerner er naturligvis kæmpe favoritter mod et Århus Håndbold der har mistet det meste af deres startsyver, samt flere andre fra forrige sæson. Alt andet end en stensikker hjemmesejr vil være noget af en overraskelse.

Sydhavsøerne – Odder: (1) Endnu en stensikker hjemmesejr. TSØ har det med at undervurder bundholdene lidt, især hjemme hvor de så bøvler med det. De har dog profilerne der lige sørger for at pointene bliver på Lolland. Denne kamp mod Odder, tror vi ikke bliver et stort problem for TSØ der spiller for fulde huse i et dobbeltarrangement i den store hal i Nykøbing. Rundens mest sikre hjemmesejr.

Herunder ses Danske Spils Odds på en vinder af 1.division.