Tobias Balsby-Pedersen og Mikkel Damgaard kigger forbi

Tobias Balsby-Pedersen og Mikkel Damgaard kigger forbi

Så er der atter kamp i Tønderhal 2 og det betyder at Fanzonen igen holder åbent fra klokken 13.45 nu på søndag. Traditionen tro får vi gæster, men allerede klokken 13.45 vil vi analysere lidt på hvordan sæsonen er gået og hvorfor det er gået som det er gået.

Et par store drenge kommer forbi klokken 14.00, Når stregspillerne Tobias Balsby-Pedersen og Mikkel Damgaard kigger ind og så skal vi da lige spørge dem lidt om hvad de sådan går og laver. Vi skal selvfølgelig også tale håndbold med dem og høre lidt om hvordan det er at stå der inde på stregen og slås med de kæmper, som de nogle gange står over for. Desuden skal vi spørge lidt ind til dagens kamp mod Roskilde.

Når vi har sendt de to spillere til opvarmning vil vi prøve at se lidt på hvordan hver enkelt spiller har gjort det i denne sæson, i forhold til de forventninger vi havde om dem og så er der jo nok snart tid til at komme ind i hallen og få bakket drengene op.

Roskilde er et hold der har hentet 7 point efter sejre mod TMS, HØJ, Otterup og uafgjort mod TM Tønder. Ellers har de tabt til alle de direkte konkurrenter i bunden, så de skal snart til at have nogle point, hvis de skal overleve. De skal formentlig have mindst 10 point i de sidste 9 kampe og det er måske ikke engang nok. Ud over de flotte sejre, så har de tabt med 9 mål eller mere 4 gange, men også lidt nogle knappe nederlag til bl.a. Skive, Skovbakken og FIF, der alle slog Roskilde med et enkelt mål. Altså ved vi ikke hvad det er for et hold der stempler ind i Tønderhal 2. Bliver det nemt, eller bliver det besværligt. Der bliver i hvert fald brug for Red Support og en masse andre medlevende tilskuere, samt en spillertrup der vil kæmpe og fighte for sejren.

Ses vi på søndag klokken 13.45 i Fanzonen og kl.15.00 i hallen. Vi skal bare give den fuld gas.