Efter tre ugers træning, skulle TM Tønders bedste herrehold en tur til Sønderborg og spille første træningskamp, mod ligaholdet Sønderjyske Herrer, der virkelig trænger til snart at komme en tur blandt de 8 bedste i ligaen igen. Der har hos TMT været store udskiftninger i startsyveren, da førstevalget på keeper, playmaker og begge fløje er væk. Ind er kommet nogle dygtie og rutinerede spillere, men kampen i Sønderborg viste tydeligt at det kommer til at tage tid, især med at få Benjamin Holm og oliver Eggert intergreret i det velfungerende kollektiv.
Axel Larsen startede i bagkæden, sammen med Eggert og Holm, Mens Silas Frank og Magnus Sadova startede på fløjene. Med Humle på stregen og Shaq i målet, var det således en noget ussamenspillet startsyver. Og det kunne ses på manglende fart i angrebsspillet, samt misforståelser. Forsvarsspillet fungerede fint og Shaq leverede flotte redninger. Hjemmeholdet kom foran 5-2 og da Benjamin Holm opsnappede en løs bold i et Sønderjyskeangreb, som heller ikke fungerede optimalt, løb han contraen selv og scorede til 7-7.
Dette betød at SE tog sin første timeout. Kort efter snød Oliver Eggert det lyseblå forsvar, med en rullefinte og en scoring til 8-8. Shaq var 1.halvlegs helt store oplevelse og med flere store redninger, var han ikke uden skyld i at TMT kunne bringe sig foran 13-12. Vi havde fået meget mere fart i spillet, med trioen Schrøder, Bøg og Walsøe i bagkæden. Desværre lavede vi for mange fejl, for på det tidspunkt havde vi virkelig muligheder for at trække lidt fra. Sønderjyske kom foran 16-15 og en friløber til TMT blev brændt, så vi var bagud med et enkelt mål ved pausen.
Efter pausen forsøgte vi med noget syv mod seks, men med usammenspillet opstilling. Det gik for langsomt og hjemmeholdet kunne nemt sende nogle bolde i det tomme mål, og så stod der 19-16. Vi fik mere styr på spillet, men havde umådeligt svært ved at score på indskiftede Torsten Fries, der leverede en pragthalvleg. Og mens han holdt buret rent gik Sønderjyske fra 25-21 til 30-21. Eneste plus i den sidste del af 2.halvleg var Benjamin Walsøe der trak skudene udenom Torsten Fries. Vi fik reduceret til 31-24 og Sønderjyske tog timeout med 20 sekunder igen, skulle lige have et sidste angreb sat op. Her var TMT dog vakse og gik frem i et 3-3 forsvar, vandt bolden og Axel Larsen fik en friløber, som igen blev vundet af den gamle Tønder dreng, Torsten Fries.
Kampens to klart bedste var således Torsten Fries og Shadrach ‘Shaq’ Nsoni.
Redninger:
Scoringer:
