Mindeord om Aase Lærke Posch

Mindeord om Aase Lærke Posch

Et elsket medlem af TMT Red Support, et skønt menneske, Aase Posch er stille sovet ind, i en alder på 78 år.

Det er med tårer i øjnene at vi mindes Aase, der flittigt deltog i alt, der havde med TMT at gøre. Hun elskede vort håndboldhold og hun ville ikke være til besvær. Aase var altid med til kampene, ude som hjemme og deltog i fanzonen, var med til træningskampe, ja hun var der altid.

For nogle år siden vandt hun ved en træningskamp en præmie fra en slagter, en middag for 20 personer. Hun gav den straks videre til TMT Red Support, der prøvede at overtale hende til at beholde den. Men Aase var stålfast og det endte med en fællesspisning før en hjemmekamp. Vi kaldte den Aases fest.

Til udekampe ville hun altid hjælpe med at bære trommeudstyr ind og ud af hallen. Mange gange har hun fået at vide at det behøvede hun ikke, men Aase VILLE hjælpe til. På det seneste kom hun gående ned i hallen med sit gangstativ, men hun ville ikke have det med i bussen, hun ville ikke være til besvær.

Aase var et elsket medlem i TMT Red Support og var altid klar til at ligge et øre til, når nogen havde nogle private problemer. Aase har aldrig været til besvær, alle elskede hende og vi savner hende allerede.

Aase Lærke Posch, æret være dit minde.