TM Tønder fortsætter med de sikre sejre

TM Tønder fortsætter med de sikre sejre

Benjamin Walsøe var tilbage efter sin skade…..Foto: Torben S. Lund.

149 mål scoret, 1o2 mål lukket ind. Det er status for TM Tønder for de fire kampe i februar. Det er faktisk ret imponerende, og selv om kampene har manglet spænding, har der været masser af nerve i kampene, man har nået andre mål undervejs, og derved holdt trykket til sidste sekund.

Det blev ikke anderledes for de 34 der var med fanbussen denne gang. Man kunne nok fornemme i vores interne tipskonkrrrence, at fansene havde luret, at det nok blev en klar sejr til TM Tønder drengene. Ankommet i Givehallen kunne vi hurtigt konstatere at udebaneafsnittet ikke var lavet til hold, hvor fansene kommer i stor bus. Derfor saatte flere sig i afsnittet overfor, hvor spillernes familie også sad, så vi var faktisk grupperet to steder i hallen.

To TMT udvisninger lige efter hinanden i kampens begyndelse holdt en velspillende Sune Skovsen og hans holdkammerater inde i kampen indtil 5-5. Herfra lukkede TMT forsvaret godt af for deres syv mod seks spil. Mange gange endte skud i paraderne, eller indspil til stregen endte med at bolden trillede ind i feltet, og så gik det hurtigt den anden vej. TM Tønder gik fra 5-5 til 12-5 og det var allerede svært at se hvordan Give skulle komme tilbage i kampen. De fastholdt deres syv mod seks. da det var deres chance for at komme til afslutninger og da vi kun et par gange straffede det, var dette alene grundet til at pausestillingen 19-14 til TM Tønder, stadig var lidt spiseligt for hjemmeholdet.

TMT Red Support dominerede lydbilledet i hallen og det var faktisk en skam at hjemmeholdet ikke hjalp deres spillere noget mere. Der var en del tilskuere og de havde også et par store trommer, men der var desværre stille i deres lejr.

Fra 2.halvlegs start stod vi endnu bedre i forsvaret, og Jonas Capion tog fra i målet. Vi udnyttede deres syv mod seks og fik ret hurtigt sendt bolden i det tomme Give mål, faktisk fire gange i de første 10 minutter af 2.halvleg, og så førte vi 27-17. Og Give kom aldrig rigtig tilbage i kampen, TM Tønder var simpelthen bedre til det hele og endte med at vinde 39-27.

På vejen hjem holdt vi pause ved OK i Holsted. Allan havde bestilt mad og reserveret samtlige borde i resteaurenten og det hele var klar kort efter at vi ankom. Resteaurenten var blevet forvandlet til en Red Support Zone og vi havde en hyggelig halv time, inden vi igen sad i bussen og vendte snuden hjem, og kunne konstatere at vi havde haft endnu en helt fantastisk dag med vore medlemmer.

Og på søndag, der spiller de to mest formstærke hold, TM Tønder og Skive FH mod hinanden i Tønderhal 2.