Alt i alt er 2022 godkendt

11 sejre, 2 uafgjorte, 13 nederlag, samt en sejr og et nederlag i pokalen. Det er status for 2022, og med en målsætning om at være et midterhold kan vi kun godkende den statistik. Det der irriterer er bare det lave bundniveau vi har haft, de mange unødvendige point vi har smidt, mens vi til gengæld kan glæde os over et vanvittigt højt topniveau, når vi møder topholdene.

Januar 2022 startede forrygende med to hjemmekampe der gav tre point. Det blev heldigvis til en pligtsejr over Roskilde, hvorefter vi tog et point fra suveræne HCM, da Wilde tog et straffekast efter tid. I februar lagde vi ud med nederlag i Grindsted, FIF og hjemme mod Ajax og sluttede så måneden af med at vinde i Jyllinge over HØJ, altså igen en svingende måned.

Marts startede med et skuffende hjemmebane nederlag til Otterup og blev fulgt op af den vanvittige kamp mod HEI, der havde bolden til sidst, tabte den og kampen. Der blev fulgt op med en sejr i Odder og et hjemmebanenederlag til Skovbakken. Forløsningen kom i april, hvor vi tabte i Maribo, men overlevede på grund af andre resultater. Så kunne vi spille frit mod Odense, der i Tønderhallerne blev besejret med sikre 27-20 og en 9.plads var i hus med i alt 22 point. Efter en storsejr i pokalkampen i Nibe, sluttede vi af med at spille helt lige op med BSH i pokalturneringen. De havde så lige et par gamle travheste, der fik sendt en kneben sejr til ligaholdet.

Der blev skiftet ud i truppen. Haagen og Buch var for længst væk og nu blev der også sagt farvel til rutinerede Hampe, Sjudur og Horn. Også Damgaard forsvandt, men han er heldigvis tilbage igen. Værst var nok afgangen at Mose og Malte som vi håber vender tilbage igen en dag.

Dog kom der nye spændende navne ind. Meyer og Balsby har som de rutinerede vist deres værd og unge Bergholt, Nikolajsen og Livio Klausen har virkelig været en opgradering af truppen. Fra egne rækker kom Troels Clausen, der på sine dage kan vende en kamp og Rune Schmidt der endnu venter på sit gennembrud. Sidst men ikke mindst kom Madsen tilbage efter næsten to års skadesmareridt. Så alt i alt en forbedret trup, men stadig er niveauet svingende.

Efteråret blev skudt igang med et nederlag til TSØ, en sejr i Skive, et nederlag til Skovbakken og et point i Roskilde. Så kan man da tale om at vi stadig var svingende. Dog skulle holdet lige spilles sammen, så det var vel okay. Oktober startede hjemme mod FIF og ude mod Rækker Mølle. Det lød som 4 sikre point, men endte med to nederlag. Vi sadlede om til 5-1 forsvar og vandt to sikre sejre, hjemme mod Grindsted og ude mod Odder.

Således gik vi ind til November med stor tro på at nu var vi der. Vi startede med at slå Århus HC hjemme og tabte så til HØJ. Nederlaget til HØJ var dog spiseligt, da de toppede rækken. Vi ramte så totalt bundniveauet i Otterup og tabte 22-19. I december ramte vi igen topniveauet, da vi slog TMS Ringsted stensikkert. Vi ramte bundniveauet i Maribo, hvor vi igen kun scorede 19 gange, inden vi så ramte topniveauet og slog Skive for anden gang, i en rigtig flot kamp af begge hold.

Så ja, vi svinger meget, TM Tønder er uberegnelige, men det er hele rækken jo, så det er måske ikke så mærkeligt. Rækken er tæt og det hold der kommer med det bedste udtryk, vinder kampene. Vi sidder med en følelse af at have smidt 5 unødvendige point. Havde vi haft dem havde vi ligget nummer 3 med 18 point. Omvendt havde vi ligget sidst med 7 point havde vi tabt til TMS og de to gange til Skive. Så alt i alt har 2022 været svingende, spændende og uberegnelig, men absolut godkendt.

Nu ser vi frem mod 2023, hvor vi starter ud mod Skovbakken, Roskilde og FIF. Tre hold der ligger under os, som skal give seks point. Men det sker kun hvis vi virkelig er der og rammer topniveauet. TMT Red Support skal nok være der, vi vil så gerne have de seks point, som formentlig vil bringe TMT i top 5.

Godt nytår, vi ses i hallerne rundt omkring i Danmark og ikke mindst i Tønderhal 2.