TM Tønder 2 møder Sædding Guldager i Hal 2 på lørdag.

TM Tønder 2 møder Sædding Guldager i Hal 2 på lørdag.

Før jul måtte Team Nøs sande at der ikke var noget at hente…Foto: Flemming Andersen

Sædding Guldager Håndbold, eller bare SGI er oprykker fra Danmarksserien og er 3.hold for Ribe-Esbjerg. Da det lykkedes for 2.holdet at rykke op i 2.division, med meget lille margin foran TMT 2, kort før jul, kunne 3.holdet, SGI, således rykke op.

Og SGI Håndbold har gjort det ganske fint i de første fire runder. De startede ud med at få en over nakken i Bylderup Bov, der slog Esbjergenserne med 34-19. De svarede igen med en hjemmesejr over Rødekro på hele 32-17 og siden er det blevet til 26-29 nedelag hjemme mod Kolding og 30-30 i Sønderborg. Det betyder at de lige nu indtager 3.pladsen, men der er kun et point ned til sidstepladsen der giver nedrykning.

TM Tønder derimod har selvsikkert vandret fra sejr til sejr, senest 36-23 over Bylderup Bov, der ikke på noget tidspunkt gjorde værdig modstand i den kamp. Der er dog modstandere der har forsøgt at lægge en taktik imod TMT 2. Vi har ikke spillet en eneste kamp uden at der har været mandsopdækning, et par gange sågar dobbelt mandsopdækning. Vi har dog en kæmpe stor bredde i truppen og har med succes løst de udfordringer der har været. 4 kampe, 8 point og en målscore på 130 -87  taler sit eget sprog.

Dog skal vi lige råbe vagt i gevær. Succes kommer ikke af sig selv og spillerne må aldrig gå på banen med troen på at ingen kan slå dem, for så kan man tabe til hvem som helst. Derfor forventer vi at se et ydmygt TM Tønder 2 gå på banen med stor koncentration og spille det håndbold de er bedst til, med fysik, fart og masser af frækhed. Holdet er enormt stærkt besat på alle pladser og har desuden stærke indskiftere på bænken. Taktisk er vi stærke med to dygtige trænere. Og sidst men ikke mindst har holdet en vigtig faktor i en rutineret holdleder, Mutti. Her har de unge spillere en vigtig brik, de kan komme til, hun har styr på tingene og skaber ro.

🥅 TM Tønder 2 vs. SGI Håndbold 3
📅 Lørdag den 21. Februar 2026
⏰ Kampstart kl. 14.00
📍 Tønderhal 2
🎟️ Gratis entré

⬇️ Se lørdagens fulde program i Tønderhallerne her⬇️