En rigtig hyggelig søndag

En rigtig hyggelig søndag

Klokken 10.00 sharp drog vi i en 20 personers bus fra Agerskov Turistfart afsted mod Skive. Humøret var højt og troen på at TMT kunne skabe en lille overraskelse var tilstede. Vi holdt pitstop ved OK Plus tanken i Holsted og det så ud til at være et rigtigt fint sted, så vi fik lavt en aftale om at vi kunne ringe og bestille aftensmad der, til hjemturen.

Vel ankommet i Skive fik sat trommer op og vi var helt klar til kamp. Humøret steg betragteligt, da vi i en periode af første halvleg var foran med både et og to mål. sidst i første halvleg måtte vi desværre spille uden Kasper Knudsen, der var kommet til skade med sit ben og det blev kostbart. mens han sad ude tabte vi perioden med 7-2 og Skive kunne gå til pause med en 4 målsføring.

Efter pausen var Knudsen klar igen og lige som i det meste af 1.halvleg, synes vi også at vi efter pausen var en anelse bedre end Skive og vi fik da også hurtigt hentet ind på dem. Vi kom på minus en til sidst, men var også nødt til at satse og tre brændte chancer blev udnyttet af Skive til at vinde kampen 32-29, men vi havde stor ære af kampen, og den kunne godt have været gået vores vej.

Der skal nu mere til at ødelægge humøret hos en ægte Red Supporter og på vejen hjem fik vi bestilt vores aftensmad, som stod klar, da vi igen mødte ind på OK Plus i Holsted, og hold da lige op noget lækkert aftensmad vi fik der. Da vi ankom til Tønder, omkring 19.15 tiden, kørte vi lige i hælene på spillerbussen. Og det er bare op med humøret. Vores hold har spillet to eminente kampe, fået nul point, men pointene skal nok komme nu. Bare fortsæt drenge.

Fik vi sagt at vi havde en rigtig fin lørdag, til trods for det ærgerlige resultat. I næste sæson vinder vi de her kampe, det er vi ret sikre på. Sammen er vi stærke.