På tirsdag byder vi indenfor til Fanzone klokken 18.30

På tirsdag byder vi indenfor til Fanzone klokken 18.30

Så er det på tirsdag at vi møder det stærke ligahold fra Fredericia og det sker fra klokken 19.30 i Tønderhal 2.

Og naturligvis mødes vi lige i Fanzonen, en time før kampstart. Denne gang inviterer vi ingen fra truppen ind, for det er sindsygt vigtigt at alle kan forberede sig optimalt til denne svære kamp. Til gengæld kommer Lars Krarup ind og giver en optakt omkring klokken 18.55.

Og så skal vi have belyst det sidste nye omkring truppen.Er den komplet til næste sæson, eller kan vi forvente mere og hvordan ser truppen ud. Og ikke mindst, hvem er ham den nye assistent træner. Vi skal selvfølgelig også høre lidt om de fire nye i rækken og hvem er egentlig favoritter til top 3 i næste sæson.

Og så kigger vi lidt på Fredericias historie, som faktisk er ganske interresant. Sidst men ikke mindst, tager vi lige en optakt til aftens kamp, analyserer om TMT overhovedet har en chance og hvad der skal til, for at miraklet skal ske.

Vi ses i Fanzonen klokken 18.30 og går i hallen lige efter Lars Krarup har talt. Der bliver sikkert sat sæsonrekord på tilskuertallet, så det er bedst at vi går i hallen i god tid. Vi ses, sammen er vi stærke.