I forbindelse med udebaneturen til HØJ søndag den 10. marts 2024 er vi blevet inviteret til rundvisning og ølsmagning af brygmester Michael Rahbek på Nørrebro Bryghus i sammearbejde med Key Security. Rundvisning og ølsmagning vil foregå på bryggeriet i Hedehusene fra kl. 13.00 – 15.00. Bryghuset i Hedehusene, tæt på Jyllingene er et fuldt funktionsdygtigt bryggeri, der laver alt fra A-Z, en slags satellitafdeling til Bryghuset på Nørrebro.
Uanset om du ikke drikker Øl, så er det en stor oplevelse at se et bryggeri i funktion, så tilbuddet gælder naturligvis alle, først og fremmest vore medlemmer. Er du ikke medlem strikker vi også et fint tilbud sammen til dig. Her vil prisen for transporten til og fra Sjælland dog være uden det tilskud som medlemmer får.
Vi vil i forbindelse med denne tur, gerne sende en stor tak til Katarina Olah for dette meget fine tilbud.
Michael Rahbek og Nørrebro Bryghus laver masser af fine øl, nogle af dem har kunnet købes i Tønderhallerne på det seneste, ligesom vores sponsor, Kvickly Tønder har nogle af deres øl på hylderne for tiden. Du kender måske mærker som New York Lager, Nørrebro Pilsner, Nørrebro Classic eller Nørrebros Julebryg. Du kan evt. se oversigten over deres ØL her.
Så sæt allerede nu kryds ved søndag den 10. marts, så du kan komme med på en rigtig fed tur.