Kasper Skov og Co. skal op i højeste gear i Herning. FOTO: Torben Lund
Vi ærgrer os stadig over 28-29 nederlaget hjemme mod HC Midtjylland, hvor vi kom foran 8-5, lod dem skyde fire mål i træk, men elleres havde styr på det i de første 30 minutter, der sluttede 13-13. Efter pausen var der igen styr på det, indtil der manglede 8 minutter og HCM kom foran for første gang efter pausen. Og så blev det gæsterne der trak det længste strå.
Så var det noget sjovere sidst vi var i Herning, hvor en række ungdomsspillere var med og gennembankede vores trommer. Den opbakning tog holdet til sig og vandt 28-24 i Herning. Den dag lagde vi ud med at komme foran 5-1 og hele 17-10. Via 17-13 ved pausen. HCM kom aldrig tættere på end, 19-17 til TMT, og derfra sad vi helt på den kamp.
Og HCM ser ikke helt så stærke ud som i forrige sæson. En del profiler forlod klubben, men nye er så også kommet til. Spillere som Mathias Damgaard, Mathias Helt og Kasper Kvist er virkelig rutinerede. Livio Klausen scorer lidt mere end han gjorde i sine år i TMT og deres helt store profil, Rasmus Graffe har scoret 149 gange i denne sæson. Og så har de i Rasmus Mørup en rigtig fin stregspiller. Deres helt store styrke er også deres svaghed, nemlig Rasmus Graffe. Kan vi styre ham, skal andre tage over og det kan nok svække dem lidt. Og så ved man ikke helt om de rutinere spillere på 35 og 37 år kan sætte sig op, nu hvor top 3 ikke længere er en mulighed.
Til gengæld skal TM Tønder nok sætte sig op til kampen. De unge knægte vil vise at de er bedre end tabellen viser. Og kan vi endnu engang diske op med målmandsspil og forsvarsspil, som vi har gjort længe, så bliver vores lynhurtige fløje endnu engang afgørende med en række nemme mål. Vi har stor tiltro til at drengene gør det en gang til, det er ikke svært at sætte sig op til en udekamp i Herning og holdet får sæsonens vildeste opbakning, en gang til.
TMT Red Support har nemlig valgt at alle vore medlemmer og klubbens ungdomsspillere kan komme gratis med bussen til Herning. Vestjysk Marketing har sponsoreret 40 biletter og de er allerede taget. Det betyder at vi er minimum 40 mand med i bussen. Kommer der flere med er det stadig gratis bus for førnævnte, blot skal man selv betale entre. I Herning koster det 100 kroner at komme ind, mens studerende og børn under 15 kommer gratis ind, så husk evt. studiekort.
Det kan kun blive en magisk fredag aften i Herning.