TM Tønder 2 leverede en rigtig flot kamp mod bundholdet fra Sønderborg, søndag efter førsteholdets kamp. TMT 2 lod ikke tilfældighederne afgøre noget som helst og med en helstøbt indsats vandt de stensikkert 40-27 og forsvarede førstepladsen. Mens TMT 2 spiller deres hjemmekampen i weekenden, så er nogle af vores modstandere ikke helt lige så gavmilde. Således var holdet i Herning, mandag for en uge siden og på torsdag går turen til Kolding.
Kolding HK har lige som TM Tønder og fynske Aarup BK, skilt sig ud i toppen af rækken. De har vundet i Sønderborg og Herning, samt spillet uafgjort, hjemme mod Aarup. Så holdet med Karsten Tietje og Kristian Klitgaard er bestemt formstærke for tiden, så det bliver noget af en udfordring for det unge TMT hold.
Dog er vi en flok knægte der ikke lader os kyse af noget som helt, og i stedet tager kampen op mod hvilken som helst modstander, også en torsdag aften i Kolding. De to hold mødtes to gange i efteråret, hvor TMT vandt stort i den første kamp hjemme i Tønderhallerne, mens den omvendte kamp, der ikke havde nogen betydning, blev tabt efter en fin kamp af et afbudsramt TMT 2.
Vi håber at en del af dem der hepper på TMT, vil tage med os til Parkhallen i Kolding og heppe drengene til sejr, Torsdag aften klokken 20.00.