Foto: Flemming Andersen
Nu har vi fortalt om vores syn på Målmændende, der alle har præsteret rigtigt godt, vore målfarlige og lynhurtige fløje, Bagspillerne og stregene, så nu kommer vi til bænken, Cheftræner Michael Wollesen, assistenttræner Casper Rahr Madsen og målmandstræner Rene ‘Nisse’ Hansen.
Cheftræner Michael Wollesen: Ingen har vel tvivlet på Wolles faglige dygtighed. Vi har set ham som ungdomstræner og han har gjort et fantastisk arbejde for ungdommen i TMT. Vi har oplevet en dybt seriøs træner der arbejder benhårdt med spillerne, både med deres hoveder og med den taktiske og fysiske del. Han har fået sammensat et hold der kommer til at spille det spil, som han var kendt for som ungdomstræner. Han giver en skideballe når det er påkrævet og han kan ændre en kamp i en timeout. En komplet træner som andre sikkert kigger misundeligt efter, og så har han et stort klubhjerte.
Assistenttræner Casper Rahr Madsen: Den skadede playmaker Casper Madsen har fået debut som assistenttræner. Endnu er det svært for os der ser med fra sidelinien, hvad hans rolle er. Dog er der ingen tvivl om at han er sindsygt dygtig til det taktiske og vil komme velforberedt til taktikmøder og kamp. Der sidder et godt håndboldhovede på Madsen og han er tydeligt gået fuldt ind i trænerrollen og er aldrig helt tilfreds, som trænere jo sjældent er.
Målmandstræner Rene ‘Nisse’ Hansen: Med tre meget unge supertalenter mellem stængerne, er man naturligvis nødt til at have en kompetent målmandstræner. Nisse’s rolle er at tage sig af målmændende, snakke med dem, sørge for de har det godt og træne dem så de udvikler sig. Disse kompetancer har Nisse uden tvivl. En flot karriere som målmand og flere års erfaring som træner har lært Nisse, alt det han behøver, for at være en vigtig brik for TM Tønder.
Vi synes at vi har en fantastisk trio på bænken, ikke de største navne, men nogle af de bedste med fantastiske kvaliteter. De stammer alle fra moderklubberne TSF/MUIF og det er en kæmpe styrke. TMT Red Support går ind til sæsonen med en kæmpe tro på det her hold. Sammen er vi stærke.