På søndag er der igen håndbold i Tønderhal 2 og selv om det er en kamp som alle forventer, giver en sikker hjemmesejr, så er det slet ikke noget man skal tage for givet, på trods af at Give endnu ikke har vundet i 1.division endnu.
TMT Red Support ligger sædvanentro ud med Fanzone, fra klokken 13.30. Og denne gang har vi de to fynske talenter, der er kommet fra GOG på besøg. Simon Humlegaard og Axel Kay Larsen kigger ind klokken 13.30 og svarer på spørgsmål, bl.a. om hvad det er der gør GOG så dygtige til talentudvikling. Desuden arbejder vi endnu flere tiltag til en god omgang fanzone, endnu engang.
Og tilbage til søndagens modstander, Give Håndboldklub. En klub der i årevis har ligget i midten og i subtoppen i 2.division og har haft spillere som Kim Nissen, Karsten Tietje og Kristian Klitgaard, alle med TMT fortid på holdet. Ligeledes har de haft Kedde som i roller som træner og sportchef i en årrække. De er alle væk nu. Kasper Skov har spillet for Give før han kom til Tønder og lige nu er Sune Skovsen en af holdets profiler. På trænerposten finder vi Torben Sørensen, som ved flere lejligheder har været en del af TM Tønder.
Give har haft en hård start i 1.division, til trods for et point i Taastrup i runde to. men herefter ventede Skive og Aarhus og det gav snittere på 10 og 14 mål. Siden har de faktisk spillet godt og ofte tætte kampe. Efter at have tabt med tre i Norddjurs, spillede de en fremragende hjemmekamp mod HC Midtjylland som endte 27-27. De to sidste kampe er tabt med fire og to mål, efter tætte opgør, så Give er på ingen måde et hold man bare slår. De kommer til at vinde kampe, men må da gerne vinde en uges tid, inden de begynder på det.
Alligevel er det en kamp som TMT skal vinde. I de næste to kampe venter de to absolutte tophold, Skive og Aarhus, så hvis vi skal hægte os på kampen om 3.pladsen, så er en sejr mod Give et must. Desuden spiller vi på hjemmebane, et sted hvor vi ville gå igennem uden nederlag, men det er jo for sent efter nederlaget til ESV. Derfor kan vi jo godt forsøge at vinde de 12 andre og hvis holdet kan finde tilbage til det sprudlende spil, den sprudlende selvtillidt og den fantastiske fart, så bliver de to point også i Tønder.
Vi ses på søndag:
