Stregpositionen er en plads hvor TM Tønder har haft behov for for større styrke, de seneste sæsoner. Op til denne sæson er der derfor kommet to forstærkninger, som gerne skulle gøre os væsentlig stærkere. Med mere fysik i bagkæden, vil der også blive mere plads til stregspillerne. Vi scorede 64 streg-mål i den netop afsluttede sæson og det skulle der være gode muligheder for at gøre bedre i kommende sæson. Desuden kommer vore strege også til at fylde godt i forsvaret.
Tobias Balsby-Pedersen: Kom til klubben for et år siden, hvor han havde siddet en del på bænken i sine tidligere klubber. I TMT blev han hurtigt første valg og det blev til i alt 42 mål. Forsvarsmæssigt havde han rigtig meget at se til i 5-1 forsvaret, hvor han både skulle passe modstandernes strege op og lægge parader. Han kæmpede og han sloges og leverede en flot sæson, rent defensivt. Offensivt sloges han også helt vildt, men manglen på skytter gjorde at modstanderne kunne stå ret fladt, så når han fik bolden, skulle han først vriste sig fri af modstandere, før han kunne komme til afslutning. Derfor var han tit i ubalance, når han afsluttede og brændte lidt for mange skud. Det bliver meget nemmere for ham i næste sæson, hvor modstanderne skal ud og møde vore skytter.
Phillip Lyngby: Kommer fra Skive, hvor det blev til 10 mål i 16 kampe. Phillip, der tidligere har spillet for Skovbakken og KIF Kolding skal nu jagte mere spilletid i TMT. Med sine 196 cm og lidt over 100 kg kommer Phillip til at fylde godt i begge ender af banen. I Skive var han igennem en hård skadesperiode, men kom flot tilbage. Phillip bliver sikkert en vigtig del af vores fireblok i forsvaret og så kan kun tiden vise, hvem der satses på i angrebet i næste sæson.
Carl Søndergaard: Kommer til TMT Fra Skovbakken, hvor han med sine 52 mål var den 3.mest scorende for sit hold. Vi har ikke lige kunnet finde stats på ham, men han er et stort brød der kommer til at fylde godt i forsvaret. Faktisk er han så stor at Joma ikke havde shorts i hans størelse, så de måtte specialsys. Carl Søndergaard har ud over sine store kompetencer i forsvaret også været brugt som anden stregspiller i syv mod seks spillet, i Skovbakken. Han bliver en vigtig brik i TMT i næste sæson, i begge ender.
Hos TMT Red support glæder vi os over at vi har tre så stærke, og fysisk stærke stregspillere i truppen i næste sæson.