Vi glæder os til at hjælpe holdet til udebanepoint

Vi glæder os til at hjælpe holdet til udebanepoint

I sidste sæsons første runde havde Otterup HK inviteret Red Support til kamp mellem OHK og TMT, men derfra blev det forbudt for udefans at komme i hallerne. Senere blev det også forbudt for hjemmefans, men det er heldigvis historie nu. Det har vi valgt at fejre ved at sende en busfuld fans gratis til håndbold i Roskilde på søndag. Desværre spilles kampen ret sent (kl.17.00) og det har betydet at “kun” 17 mand er tilmeldt turen. Nogle kører også selv og så har vi jo fans over hele landet, så vi skal nu nok komme til at fylde en del i Roskildehallen.

Efter en skuffende pointhøst efter det uafgjorte resultat i første runde mod ESV, er der ingen tvivl overhovedet. TMT Red Support vil have begge point med hjem fra Roskilde. Vi vil give den fuld gas og give spillerne så meget mental opbakning at de vinder kampen, gerne relativt sikkert. Vi har holdet der kan gøre det, spillerne, spillestilen og så har vi de bedste folk til at hjælpe spillerne på sidelinien, så det skal nu nok gå.

Turen kommer til at foregå i en 20 personers bus fra Agerskov Turistfart. Kreditbanken giver den første omgang, og vinder vi kampen giver vi sikkert en omgang på vejen hjem fra Roskilde. Det bliver bestemt en fed social tur, det har vi så meget savnet. Sammen er vi stærke og sammen vil vi vinde i Roskilde. Vi er ikke i tvivl.