Fanzonen har åbent på søndag

Fanzonen har åbent på søndag

På søndag klokken 13.45 åbner vi igen dørene for fanzonen, og vi har endnu et spændende program klar.

Først og fremmest står vi til rådighed med at få jer, der endnu bøvler med appen fra Tophåndbold logget på. Tophåndbold har haft nogle udfordringer med, når man skulle logge på med facebook, men disse problemer skulle være løst.

Klokken 14.00 får vi besøg af de tidligere BSH talenter Livio Klausen og Mathias Nikolajsen, der nu spiller i den røde TMT trøje. Vi skal have dem til at fortælle lidt om sig selv, hvordan det er at bo i Tønder og hvad de ellers laver når der ikke står håndbold på programmet. Det skal nok blive rigtig spændende og så skal vi selvfølgelig også snakke lidt om sport.

Efterfølgende vil vi prøve at få en debat i gang med jer, om den dårlige sæsonstart. Vi taler her lidt om hvad der skal til for at vende marginalerne så vi kan få flere point på kontoen. Her håber vi også at kunne få nogle fine input fra jer.

Og ellers skal der jo bare hygges, indtil ca. 14.40 hvor vi skal ind og finde vores plads i hallen.

Vi ses og vi glæder os.