10.000 Tak til Ingvart og Kreditbanken Tønder

10.000 Tak til Ingvart og Kreditbanken Tønder

Kære TMT Red Support, kære bestyrelse, medlemmer og frivillige.

Dorthe Gerlach, filialdirektør, og jeg kommer fra Kreditbanken i Tønder.

I år fejrer Kreditbanken sit 100-års jubilæum. Det er en stor milepæl, som vi naturligvis har markeret på forskellige måder. Men vi ønskede også, at jubilæet skulle komme lokalsamfundet til gode. Derfor har hver medarbejder fået mulighed for at donere et beløb til et lokalt formål efter eget valg. Derfor er vi her i dag.

På vegne af Kreditbanken har jeg den store glæde at overrække

10.000 kroner til TMT Red Support.

Da jeg skulle vælge, hvem der skulle modtage min donation, var TMT Red Support et naturligt valg. Det, der har gjort størst indtryk på mig, er ikke kun den passion, I viser for TM Tønder Håndbold. Det er også den måde, I har skabt et fællesskab omkring klubben. I er langt mere end en fanklub. I er et samlingspunkt for mennesker, der deler glæden ved håndbold, fællesskab og oplevelser. Uanset om det er på de lange busture til udekampe, på ture til store sportsbegivenheder eller ved sociale arrangementer, så lykkes det jer at samle mennesker på tværs af alder og baggrund.

Det er imponerende, at I har over 300 medlemmer og dermed være blandt landets største fanklubber. Men det, jeg især synes fortjener anerkendelse, er, at I samtidig arbejder målrettet for, at alle skal kunne være med. I gør en stor indsats for at holde priserne nede, så økonomi ikke bliver en hindring for deltagelse. Det viser, at fællesskabet er vigtigere end alt andet. Når unge mennesker får mulighed for at være en del af fællesskabet, slå på trommen, støtte holdet og mærke den særlige stemning omkring kampene, er det med til at skabe både tilhørsforhold og gode minder.

Det er præcis den slags initiativer, der gør en forskel i vores lokalsamfund. Derfor er det mig en stor glæde at kunne overrække denne donation til jer. Jeg håber, at pengene kan være med til at udvikle de mange aktiviteter, skabe nye oplevelser for medlemmerne og ikke mindst styrke det fællesskab, som allerede betyder så meget for så mange mennesker.

Tak for jeres engagement.
Tak for de mange timer, I lægger i arbejdet.
Og tak fordi I er med til at gøre Tønder-egnen til et endnu stærkere sted at bo, leve og dyrke fællesskab.

Hjertelig tillykke med donationen – og fortsat held og lykke med det fantastiske arbejde, I gør for TM Tønder Håndbold, de unge spillere og hele fællesskabet omkring klubben.

Foto: Torben S. Lund